Verdens bedste dag – da jeg fødte Philip <3

Den 14. april 2014 var den største og vildeste dag i hele mit liv. Jeg fødte min og NC’s lækre lille søn.

Som mor tror jeg (sådan har jeg i hvert fald haft det), at man har brug for at snakke om sin fødsel flere gange, da det er så stor og så vild en oplevelse. For nogle går det rigtigt godt (det var mig), og for andre er det hårdere og ikke så nemt.

Men jeg er i hvert fald blevet spurgt, om jeg vil fortælle kort om min fødsel, og selvfølgelig vil jeg det.

Søndag den 13.04.2015 var jeg ude og spise brunch med min veninde Cille. Jeg brokkede mig enormt meget over, at jeg ikke havde født endnu.

Om mandagen den 14. havde jeg tid på Svangreklinikken til tjek og evt. igangsættelse, da jeg på det tidspunkt var i uge 41+0.

Natten til mandag omkring kl. 3 gik mine veer stille og roligt i gang. De tiltog, og da jeg var på toilet, kunne jeg se, at slimproppen var gået.

Kl. 4 vækker jeg min mand, og jeg skal da love jer for, at jeg aldrig har set ham komme så hurtigt ud af sengen som den morgen. Han fik tøj på og fik mad, så han var klar til at tage afsted. På det tidspunkt var der ca. 5 min. mellem mine veer.

Jeg ringede til fødegangen første gang lidt over halv seks. De bad mig ligge mig ned og tage et par panodiler. Det gjorde jeg, mens NC hentede min mor, der skulle være med til fødslen.

Ca. en lille time efter ringer jeg til fødegangen igen, da der nu kun er små 3 minutter mellem veerne, og de begyndte at gøre ret ondt. Da de kunne se, at vi havde et stykke at køre (fra Svendborg til Odense), sagde de, at vi bare kunne komme. Så vi kørte til Odense, og det var nok den længste tur til Odense, jeg nogensinde har prøvet :p

Lidt over 8 blev jeg undersøgt på en stue af en jordmoder, den samme jordmoder der var hos mig, til efter jeg havde født. På det tidspunkt var jeg åbnet 4 cm, så jeg kunne ligesom regne ud, at der var lidt lang vej endnu.

Så gik det ellers stille og roligt derud af. Jeg prøvede tit at skifte stillinger, da jeg kunne mærke, at hver gang jeg lå/stod/sad på en ny måde, tog det lige den værste smerte fra nogle af veerne. Jeg har godt nok ikke den store tidsfornemmelse fra den dag, men på et tidspunkt hen på formiddagen kommer jeg i badekarret på fødestuen, i håb om at det kunne tage noget mere smerte. Desuden fik jeg lavet lavement, så min tarme lige blev tømt (det var godt nok underligt, men nok ikke lige så klamt, som hvis jeg havde haft fyldte tarmen, når jeg skulle presse 😀 Ha ha)

Mens jeg lå i badekarret skiftes min mor og min mand til at gå ned og få noget at spise, da vi jo ikke rigtig vidste, hvor lang tid der ville gå endnu.

Jeg kan huske, at jeg siger til min mand, mens jeg ligger nøgen i badekarret med kraftige veer, at “næste gang jeg snakker om at få en baby, så køber vi fandme en hund i stedet”. Det var der flere, der synes var sjovt. I situationen var jeg dog ret alvorlig :p

Mens jeg ligger i badekarret går mit vand, så vandet bliver skummende og “ligner mælk”, som jordmoderen sagde.

Jeg kommer op af badekarret, for presseveerne var startet. Jordmoderen undersøger mig, og jeg var åbnet 9 og 3/4 cm.

Ca. kl. får jeg lov til at begynde at presse. Der går min mor ud fra stuen, da hun synes, at min mand og jeg skulle have øjeblikket selv. Hvilket jeg synes var dejligt, men også dejligt at jeg vidste, hun var i nærheden, hvis jeg fik brug for hende.

Mens jeg ligger der og prøver at presse den her unge ud, så siger jordmoderen lige pludseligt, at ved den næste presve må jeg ikke presse, og jeg skal i stedet lægge mig på siden. Det var for at undgå, at jeg sprak for meget.

Men efter det var der ikke mange pres tilbage, og kl. 14.28 blev den lækreste dreng født <3

baby Han målte 57 cm og vejede 4310 g. Så en god størrelse baby.

Jeg sprak under fødslen, hvilket langt de fleste førstegangsfødende gør. Jeg fik der, de kaldte for en grad 2 sprak, hvilket indebar at noget af musklen også var sprukket. Det gjorde skide ondt, da det skulle syes, og de måtte give mig ekstra bedøvelse, da jeg kunne mærke det ret meget. Men det gik, og til 8-ugers undersøgelsen ved lægen var det rigtigt flot og helt helet.

Efter jeg var blevet syet, kørte vi fra Odense og til Svendborg, hvor vi blev indlagt på Barselsgangen. Der kæmpede vi rigtigt meget med amningen, og måtte til sidst ty til flasken, da han skreg og skreg og skreg endnu mere, fordi han var sulten og ikke fik mad nok. Desuden løb min mælk aldrig helt til. Desværre. Men det er en anden historie, I kan få en anden gang, hvis I har lyst :p

Men det var i hvert fald fortællingen om fødslen af min lækre Philip. Det var en god fødsel, og jeg fik intet smertestillende eller nogen epidurel, så jeg klarede den helt naturel, hvilket jeg er ret glad for, for det var godt nok en vild oplevelser. Jordmoderen blev også ved med at sige, at det var en god og nem førstegangsfødsel. Så det er jeg glad for.

Jeg håber i hvert fald, at når jeg næste gang skal føde, at det så går lige så nemt som med Philip 🙂

fødsel1 fødsel

xoxo

Sarah

Refill til blespand

Refill Mammashop Refill til Angelcare Blespand, 6 meter, 6 stk. 256,85 (tilbud) på Mammashop.dk

http://www.mammashop.dk/blerefiller/bleposer-til-angelcare-blespand.html

 

Har haft den fornøjelse at afprøve disse refiller til Angelcare blespand.

Jeg er jo en af dem, der har fået den her fine blespand i en gratis pakke, da jeg var gravid fra BabySam. Jeg har bare aldrig tænkt over, at det ikke nødvendigvis behøvede at være der, jeg også købte refiller. Autoritetstro som jeg er, har jeg bare købt dem i BabySam.

Men så blev jeg gjort opmærksom på dem her fra InkoBaby, og har via Mammashop.dk så prøvet dem af i noget tid.

Ærligt, så fungerer de præcis på samme måde (næsten), som dem fra BabySam. De ser godt nok anderledes ud, men princippet er det samme, og de er lige så nemme at sætte i, som de andre.

Rent lugtmæssigt synes jeg heller ikke, der er den store forskel. Vores blespand er i stykker, så lige meget hvad, kommer der en stank op, når vi åbner for den, ha ha ha.

Det der så er fordelen ved dem her, det er altså, at der er mere pose i. De holder længere, og så er de billigere. I de andre er der kun 5 meter, men i disse er der 6 meter. Så du få mere for pengene. De er som sagt også billigere, end dem fra BabySam.

Og så tænker du nok, ja ja Sarah, den er god med dig, så skal jeg jo også hen og betale fragt oveni. Men ved du hvad? Nej! Det skal du ikke! For hos mammashop.dk er der fri fragt.

Jeg er efterhånden blevet ret stor fan af mammashop.dk, og næste gang jeg bliver gravid, skal jeg SÅ meget derind og have alle mulige lækre ting. Til billige penge. Jeg er også begyndt at kigge på julegave og kalendergaver til Philip derinde, da de har så meget fint legetøj og børnemøbler. Hvis jeg var millionær, vidste jeg i hvert fald godt, hvad pengene skulle bruges til 🙂

Nå, anyways. Jeg kan varmt anbefale disse refiller fra mammashop.dk samt mange af deres andre rigtig lækre ting.

Du kan også følge mammashop på facebook, instagram og snapchat – jeg elsker i hvert fald at følge med!

Kys til vi ses igen.

 

xoxo

Sarah <3

Børnetøj – efterår/vinter

Jeg elsker tøj! Også til mit barn. Og lige i øjeblikket popper det op med nye kollektioner fra forskellige børnetøjsmærker med tøj til efterår og vinter.

Så jeg har lavet en liste over et par af de ting, jeg er lidt vilde med den kommende sæson, og hvad jeg ønsker mig til Philip (det er desværre ikke alt, jeg selv har råd til at købe).

Den nye kollektion fra Mini Rodini bærer ret meget præg af dyr, som mange af deres kollektioner gør. Denne gang er det mest tigre og elefanter, der er i fokus, og det er altså bare så fint! Jeg har forelsket mig i en sweatshirt med en tiger plus en helt basis grå hættetrøje med en lille panda i hjørnet. De er ret fine. De kan begge købes hos www.luksus.baby.dk

Mini Rodini Sweater fra www.luksusbaby.dk til 375,00kr

Mini Rodini Sweater fra www.luksusbaby.dk til 375,00kr

Mini Rodini hættetrøje fra www.luksusbaby.dk til 419,00kr

Mini Rodini hættetrøje fra www.luksusbaby.dk til 419,00kr

 

Ud over det, så går jeg i tankerne om at købe termobukser til ham her til efteråret, så længe det er “for varmt” til flyverdragt. Vi har købt en lækker efterårsjakke fra Småfolk (www.smafolk.dk) til ham, da vi var i Aarhus. Den kan han fint bruge hele efteråret, og faktisk måske også lidt af vinteren med en tyk trøje under. Men jeg tænker, at der nok skal et par termobukser til. Også da vi jo cykler om morgenen, og det kan nogle gange være ret koldt. Godt nok kan regnbukser meget, men de er altså ikke vildt gode til at holde varmen i, når det er koldt. Så jeg har kigget på de termobukser fra Wheat, da jeg synes, de virker til at være af ret god kvalitet. Og så er de pæne. Hvad har I af erfaringer?

Wheat termobukser, dark blue fra www.gladerollinger.dk til 179,00kr

Wheat termobukser, dark blue fra www.gladerollinger.dk til 179,00kr

Wheat har også nogle rigtig fine elefanthuer, jeg tænker, jeg må have fingrene i til Philip.

Wheat elefanthue fra www.gladerollinger.dk til 199,00kr

Wheat elefanthue fra www.gladerollinger.dk til 199,00kr

 

Smallrags er også kommet med nogle rigtig fine ting til efteråret. Jeg er lidt pjattet med deres “vagn sweat pants” i “licorice”.

Smallrags sweatpants i licorice fra www.gladerollinger.dk til 199,00kr.

Smallrags sweatpants i licorice fra www.gladerollinger.dk til 199,00kr.

 

Til sidst har jeg kigget lidt på flyverdragter, og der er jeg ret meget i tvivl om, hvilken vi skal vælge. Der er så mange fine, og de er næsten alle i sindssyg god kvalitet. Men man gider jo heller ikke bruge en formue på noget, der kun bruges en sæson. Jeg gør i hvert fald ikke. Jeg hælder nok mest til den fra MiniAture, men den koster også 1400 kr. Jeg tror hellere, jeg må undersøge det nærmere og se, om jeg kan finde noget tilsvarende til billigere penge :p

Miniature flyverdragt fra www.gladerollinger.dk til 1.399,00kr.

Miniature flyverdragt fra www.gladerollinger.dk til 1.399,00kr.

Jeg vil meget gerne høre jeres mening om tøjet, og gerne erfaringer med flyverdragter og termobukser 🙂

 

xoxo

Sarah :-*

Småfolk-shopping Aarhus

IMG_5585

Jeg var så heldig, at jeg i sidste uge vandt et gavekort til Småfolkbutikken i Aarhus på 500 kr. Ret lækkert, da pengene jo ikke altid er lige store.

Vi var så af sted i går alle sammen (mig, NC, Philip og min mor). Turen derop var mega lang, da der blev ved med at være kø på motorvejen. Men vi kom frem og vi fandt butikken i styrtende regnvejr. Men hey! Hvad gør man ikke for “gratis” tøj?

Butikken er så fin og ligger i Guldsmedegade i Aarhus.

Småfolk Aarhus Vi var så heldige, at der var tilbud på ALT tøjet i butikken og også noget af legetøjet.

Jeg fandt varer for ca. 1600 kr, men da der var halvpris på det meste, havnede vi på lidt over 800 kr, og da jeg jo så havde gavekortet på 500 kr, skulle jeg kun af med lidt over 300 kr. Enormt lækkert! Og se så her, hvad vi fik:

IMG_5581 IMG_5578 IMG_5577 IMG_5576

Jeg har kigget på tasken længe, da jeg synes, den har en perfekt størrelse til dagplejebrug, og senere børnehavebrug, den kan lige indeholde det nødvendigste, og så er der stadig plads i min cykelkurv til min egen taske 🙂

Sweateren kunne jeg ikke stå for, og den er så stor, at han kan bruge den vinteren over, hvilket er perfekt (hvor er det dejligt, når de når en størrelse, hvor tøjet ikke bliver for småt lige med det samme).

Blusen er en klassisk Småfolktrøje med deres æbler på. Den er så fin, og den var næsten et must at købe, når muligheden nu var der.

Den lækre jakke er en god varm en. Den kan bruges her til efteråret, og med en tyk trøje, kan den også bruges noget af vinteren og så igen til foråret, da den også er stor i det. Det er SÅ perfekt.

Vi købte også de lækreste grå baggypants med blå ankler og liv. De kan ses på de næste billeder, der er taget i dag af Philip med sweateren på også. På billedet har han også en cap fra h&m samt sine lækre sko fra Hummel.

IMG_5585 IMG_5587 IMG_5586 Altså den her dreng er bare SÅ lækker 🙂

FYI har Småfolk udsalg de næste to uger endnu (mener jeg), og det gælder også på deres hjemmeside www.smafolk.dk så hop ind og se, om der ikke er noget, I kan bruge til jeres egne små lækkerheder :p

 

XOXO

Sarah

Nem kyllingeret

Kylling m tomat og fløde

Lagde billede op af denne lækre ret på min instagram den anden aften og lovede, at jeg ville lægge opskriften på min blog, så her kommer den:

Det er ret simpelt at lave.

Til 4 personer:

4 stk. forstegt kyllingebryst (køber du “frisk” kyllingebryst, så steg dem lige næsten igennem først)

1 dåse flåede/hakkede tomater

1/4 liter piskefløde

1 spsk. paprika

1 spsk. karry

salt og peber

1 stegepose

Skær de stegte kyllingefileter halvt over og smid stykkerne i stegeposen.

Hæld tomater, fløde, karry, paprika og salt og peber i.

Luk posen. Ryst posen og sørg for at blandingen bliver fordelt hen over kyllingestykkerne.

Smid den lukkede pose med blandingen i et fad og i en forvarmet ovn i ca. 25 minutter på 200 grader (varmluft).

Server med ris (4 dl ris og 6 dl vand til 4 personer – skal koge ca. 20 minutter).

 

Rigtig lækker ret. Vi lavede den også til Philips 1 års fødselsdag, da man snildt kan lave retten i større portioner.

 

Velbekomme!

 

XOXO

Sarah

Top 10 pakkeliste til sommerhus med en 1-årig

Min lækkerhaps <3

Min lækkerhaps <3

I dag er en rigtig dejlig dag, for jeg går nemlig på ferie i tre uger!

Siden jeg startede op på arbejde igen efter barsel i starten af marts, har jeg holdt en uges ferie (plus de helligdage der nu har været). Det har faktisk været ret hårdt, når man har gået hjemme i over et år. Det hårdeste har været ikke at være sammen med Philip hele dagen, som vi begge var vant til.

Så nu bliver det dejligt, at ham og jeg har tre ugers ferie sammen 🙂 Far har kun en uge med os, da han ikke kunne få fri.

Philip og jeg tager i sommerhus på Ærø i morgen med min mor, min søster og mine to niecer. Det bliver rigtig hyggeligt. NC kommer på onsdag, da han ikke lige følte for en hel uge i en hønsegår, ha ha ha, hvilket jeg sådan set godt kan følge ham i 🙂

Men GUD, hvor er det dog besværligt at pakke til en hel uge. Jeg føler, jeg skal pakke hele Philips klædeskab, da jeg hverken ved, hvordan vejret bliver, eller om vi er så uheldige, at han ski*** gennem alt sit tøj :p Så der skal være noget ekstra. Og når vi kun har plads til 1 kuffert, som skal slæbes sammen med klapvogn og alt det andet, så er det sku besværligt. Det er kun NC, der har bil, og han skal jo ikke med derover samtidig med os, og desuden skal han arbejde i weekenden, så han kan ikke engang køre os til færgen. Så jeg skal transportere det hele selv.

Jeg tænker, jeg må satse på, at der er et møntvaskeri i nærheden af sommerhuset, så vi kan få vasket, hvis det bliver nødvendigt :p

Men der er nogle ting, jeg SKAL have med på ferie, som jeg ikke mener, jeg kan lade blive hjemme. Min top 10-liste ser sådan ud

1. Solcreme

– hvis vi får rigtig godt vejr, er det vigtigt, han er smurt godt ind i solcreme, så han ikke bliver skoldet. Og nu hvor han kan gå, kommer han til at rende meget rundt udenfor

2. Solhat

– solcreme er god tilkroppen, men svært at smøre i hovedbunden 🙂 Så vi har købt en fin solhat (endda med nakkeskygge) med Lynet MqQueen.

3. Vådservietter

– jeg har vådservietter med over ALT! Han bliver hurtigt beskidt og får fedtede fingre, så er man på stranden eller bare væk fra sommerhuset, er det rart lige at kunne tørre hans hænder og ansigt.

4. Småt legetøj

– Philip hader at sidde stille mere end 10 minutter ad gangen. Så er vi ude at spise eller bare rundt omkring, har jeg altid et lille stykke legetøj meed, som regel en lille legetøjsbil (han ligner sin far, han elsker allerede biler). På den måde kan jeg distrahere ham lidt længere tid (aka. så er der ro længere tid :p)

5. Godnatrutiner

– vi læser tit godnathistorie for Philip, inden han kommer i seng, og jeg er tilhænger af, at børn godt kan lige rutiner, så selvom vi er på ferie, kommer han stadig i seng ca. til normal tid. Og da vi er et andet sted end hjemme, synes jeg, det er vigtigt, at vi laver de samme ting, som vi gør hjemme, så han føler sig mere tryg. Hans yndlingsgodnathistorie er “Godnat lille lam”, der også er en ret sød historie. Hans sovebamse er en blå abe, vi købte til ham i Kvickly, før han blev født.

6. Ostehaps

– jeg går INGEN stedet uden ostehaps :p Han elsker ostehaps, og er man på farten, er de gode lige at stikke ham i hånden. (Og nej, han får ikke særligt mange, og ja, jeg ved godt de feder :p)

7. Badetøj

– den siger sig selv. Man kan ikke tage på sommerferie uden badetøj 🙂 Han har både et par badebukser, vi primært bruger i svømmehallen, og så har en UV-helbadedragt med supermanmotiv, som vi bruger på stranden.

8. Bleposer

– hjemme har vi jo en blespand, men den slæber jeg altså ikke med på ferie. Så for at der ikke skal ligge sådan en pølleble i skraldespanden og stinke hele sommerhuset til, har jeg de der “lugtfrie”-bleposer, man kan komme dem i. De er sku da smarte!

9. Indendørs legetøj

– i punkt 4 nævner jeg småt legetøj, til når man er ude (restaurant osv), men det er også vigtigt, at han får noget af sit eget legetøj med hjemmefra, han kan lege med indendørs. Her har jeg pakket en lille bold, et musiklam der spiller musik (han elsker det lam), noget andet legetøj der larmer, og en større legetøjsbil.

10. Penge

– har jeg glemt det, køber jeg det. Det er min holding. Jeg har da gudskelov penge nok til at kunne købe noget til ham, hvis vi løber tør eller mangler det. Og selvom Ærø er en lille ø, tænker jeg, at de nok har, hvad vi evt. skal bruge 🙂

Har jeg glemt noget? Hvad er et MUST at have med på ferie?

 

xoxo

Sarah

 

Mit yndlingstøj

 

 

Det er måske ved at gå op for jer, men jeg ELSKER tøj.

Kjole og bolero fra Zizzi.

Kjole og bolero fra Zizzi.

 Og jeg elsker NYT tøj.

Som jeg har sagt før, synes jeg tit, det er svært som plussize at finde pænt tøj, der passer. Zizzi har en del, og der er jeg også glad for at handle og kigge på hjemmesiden.

Nedenunder kan i se nogle af mine yndlingsoutfits, og hvor det er købt.

tøj Kjolen her har jeg købt i København. Jeg kender faktisk ikke mærket på kjolen og kan ikke huske, hvad butikken hed, så det hjælper jer jo ikke særligt meget. Boleroen er fra Bilka. Jeg er rigtig glad for den her kjole og brugte den meget på sygehuset, efter jeg havde født, da jeg så slap for bukser og leggins 🙂 Jeg købte den i 2012 og har brugt den rigtig meget siden, specielt om sommeren.

tøj2 Kjolen/tunikaen her er fra Zizzi (www.zizzi.dk og på ig @zizzifashion). Det er snakeprint og med et lille bælte rundt livet. Den ser umiddelbart en smule gennemsigtig ud, og jeg vil bestemt også anbefale en top indenunder, men man kan sagtens have bare ben til denne. Den går ned til under knæet, så den dækker alt det jeg ikke kan lide 😉 Den er fra deres W.O.W-kollektion.

tøj3 Den sorte kjole her er virkelig en af mine aller yndlingskjoler. Den er fra Philosophy Blues Original, og den er købt her i Svendborg, i et butik der godt nok nu er lukket. Den har en super god pasform, og jeg brugte den også meget da jeg var gravid, da den der fremhævede min flotte mave. Nu jeg ikke er gravid binder jeg båndet anderledes, så den ikke fremhæver maven. Mega smart! Jeg bruger den både til hverdag og fest, da den fint kan dulles op med smykker og stilletter.

tøj4 Denne her har jeg vist i et tidligere indlæg mener jeg. Ellers er den i hvert fald på min IG (@sarambj). Det er en blondekjole fra h&m, jeg købte kort inden min 25 års fødselsdag i 2012. Kimonocardiganen er fra Zizzi, og den er bare så fin.

tøj5 Skjorten her er (igen) fra Zizzi hvorimod nederdelen er fra Føtex. Skjorten er lidt gennemsigtig og kræver altså en top indenunder, i hvert fald til os der ikke viser det hele frem 😉

tøj6 Den blå lækre kjole her er forholdsvis ny, men jeg ELSKER den allerede helt vildt. Det er en ÆGTE Ralph Lauren kjole, hvilket jeg bestemt ikke har andre kjoler eller tøj fra. Den er købt i deres outlet store i Neumünster Outlet i Tyskland. Hvis I ikke har været der, er det bestemt et besøg af, da der er rigtig mange lækre mærker til billigere penge end den vanlige pris. Jeg gav under 300 kr på den her (den var også ekstra sat ned).

Som sagt elsker jeg tøj, og nu har I set nogle af mine yndlingsting.

 

XOXO

Sarah

Mors store dreng!

Mors glade dreng: Kasket fra h&m, trøje fra h&m, jeans fra Name-it og sandaler fra Ecco. 

Mors glade dreng: Kasket fra h&m, trøje fra h&m, jeans fra Name-it og sandaler fra Ecco.

Så skete det! Den sidste halvanden måned har vi ventet og ventet spændt, og her i lørdags skete det ENDELIG!

Mit barn er begyndt at gå!!!

Han tog de første par skridt en uge før sin fødselsdag i april, men så er der bare ikke sket mere. Han gad lige pludselig ikke. Ca. samtidig blev han ramt af sygdom og lå med feber on/off i nogle uger, hvilket jeg tænker, måske har sat ham en lille smule tilbage.

Men nu skete det altså i lørdags og siden er det gået fremad! Og han går bare SÅ fint! Jeg er så imponeret og SÅÅÅÅ stolt! Det er altså noget helt specielt, når ens lille tut lige pludselig bare går af sig selv. Og han synes, at det er så sjovt, at han kan komme frem på samme måde som mor og far. Han kravler dog stadig en gang i mellem, men det er mest, når han er træt, eller hvis det skal gå stærkt, så synes han, det er nemmere at kravle 🙂

Jeg elsker den dreng.

 

XOXO

Sarah

Philips 1 års fødselsdag

1års

Det er efterhånden over 1 måned siden, Philip blev 1 år, men jeg husker stadig dagen(e), som var det i går.

Han fyldte 1 år den 14. april. Der var vi i Tyskland i sommerhus Philip, far, mormor og jeg. Det var rigtig hyggeligt, og vi lavede ikke så meget den dag andet end hyggede os, shoppede lidt og slappede af. Vi havde nemlig allerede holdt fødselsdag weekenden inden.

Vi holdte fødselsdag for familie og venner lørdag den 11. april. Vi havde lidt svært ved at begrænse os, så det endte med forsamlingshus og knap 30 mennesker. Lidt vildt, men mere overskueligt, end at have skulle holde 2-3 fødselsdage hjemme, da vi ikke ville have plads til alle på en gang.

Jeg gik ALL-IN med balloner. Jeg ELSKER balloner og synes, at mange balloner er sjovt og hyggeligt, specielt til en 1-års fødselsdag.

1års3 Så vi pustede en masse balloner op (med pumpe) og hang dem fra loftet. Jeg synes, at det gav et skide godt resultat. Ballonerne er købt i Tiger. Flagguilanden er fundet i min mors skuffe 🙂 Det lille fine tog (man lige kan skimte) på bordet, er en fødselsdagskaravane med dyr købt hos www.lirumlarumleg.dk 🙂 Den store blå ballon er fra Søstrene Grene.

Vi havde buffet, med mad vi selv havde lavet. Vi regnede os frem til, at det var billigere, selvom der også er mere arbejde i det. Men vi elsker det. Og vi gør det gerne igen 😀

Til 1-års fødselsdage er det jo efterhånden blevet lidt amerikaniseret med, at baby skal have sin egen lagkage. Det har jeg ikke været helt vild med, så jeg lavede cupcakes, og så fik han sådan en i stedet for. Den gled også ret nemt ned, og der var kage overalt på baby 😉 1års1 Pynten til cupcakesne er købt hos www.zeniasverden.dk1års2 Philips hagesmæk er købt hos www.babybroderi.dk der også laver mange andre rigtig fine ting 🙂 Min cardigan er fra www.zizzi.dk og min kjole (sort blondekjole) er fra www.hm.com. Philips skjorte og bukser er fra www.name-it.dk.

1års4 Vi havde alle en rigtig dejlig dag, og Philip hyggede sig med alle sine gæster.

Han fik sindssygt mange gaver, og ved sku snart ikke, hvor vi skal have alt det legetøj henne, men vi må have pakket noget af alt babylegetøjet væk, så der er plads til “store drenge-legetøjet” 😀

NC og jeg gav tøj. Vi blev enige om, at han alligevel skulle til at have noget sommertøj, så det kunne han få af os (plus festen) i fødselsdagsgave. Han forstår jo heller ikke så meget endnu, så til næste år giver vi nok noget mere “brugbart” for et barn 🙂

Philip klarede dagen SÅ flot. Han fik leget med andre børn, og han var en skide god vært. Han kravlede rundt til næsten samtlige gæster og lige rejste sig op. Det eneste han ikke var så vild med, var da vi sang fødselsdagssang for ham. Der græd han. Jeg ved ikke, om opmærksomheden blev for meget, eller om han måske blev overvældet, over alle dem der sang. Men da han fik sin kage, var alting godt igen 😀 Han faldt i søvn, kort tid inden de første gæster gik, og sov til vi var næsten færdige med oprydningen. Det var så flot. Men han var også blevet træt 🙂

Det værste ved at have holdt stor fest for barn nr. 1, er, at så er man næsten også nødt til at gøre det, når man får barn nr. 2 på et tidspunkt :p

Hvordan var jeres børns første fødselsdage?

XOXO

Sarah

Børneværelse – konstant dårlig samvittighed

Siden jeg blev gravid, har jeg glædet mig til at lave børneværelse, men har hele tiden udskudt det. Først udskød jeg det, til jeg gik på barseln (i det offentlige går vi jo fra 8 uger før, så der skulle jo være masser af tid), men det eneste jeg fik gjort, var at samle tremmesengen. Så blev jeg enig med mig selv, at jeg jo havde masser af tid, efter P blev født, for det første stykke tid, skulle han jo alligevel sove på vores værelse. Det fik jeg ikke gjort. Så ville jeg i gang, når P var startet DP, inden jeg selv startede på job. Nu sidder jeg så her, har været tilbage på arbejde i over 2 måneder, og det eneste, der er på hans værelse, er hans seng og en puslekommode. Vi har dog fået hængt et par plakater op, men værelset er LANGT FRA færdigt. Og jeg har SÅ dårlig samvittighed. På facebook ser man alle de her lækre børneværelser, der allerede er klar, inden babyen kommer. P sover i sin egen seng på sit værelse, men vi har opmagasineret en del møbler derinde, og jeg tænker, om det mon ikke også stresser ham, lige som det stresser mig? Han sover ret dårligt for tiden, så jeg tænker, om det kan være en del af det? Ud over det har vi nogle trælse vinduer. Det er Velux skråvinduer, og de er som sådan ikke dårlige, problemet er bare, at de rullegardiner der sidder på vinduerne er alt for lyse. Her om sommeren kommer der simpelthen for meget lys ind om aftenen, når han skal sove og den første del af natten samt tidligt om morgenen. Så er det da klart, knægten ikke gidder sove. Vi har undersøgt, hvad nye mørklægningsgardiner koster til de vinduer, og det er altså over 1000 kr!!!! Det har vi simpelthen ikke råd til at give for gardiner. Det er jo grotesk. Vi har undersøgt, om man kan få “kopi”-gardiner, men det type vindue vi har, er et af de typer, hvor der ikke bliver lavet kopigardiner til. GREAT! Nu har vi så købt nogle MEGET lange gardiner i IKEA og et par gardinstænger, vi skal have sat op, og det gver forhåbentligt noget mere mørke på hans værelse.

Er det fuldstændig åndsvagt, jeg har så dårlig samvittighed? Han har sine legesager i stuen, da vi alligevel er det om dagen, og kun bruger værelset til at sove i, men stadigvæk. Jeg har også så mange idéer til værelset, men jeg er simpelthen overhovedet ikke kreativt anlagt, så det bliver aldrig til noget. Jeg hader det! Jeg ville sku godt være en af de der kreative mødre, der hækler og banker tipier og alt muligt sammen til børneværelset, men det er jeg ikke! Og min mand er nok en af de MINDST handy mænd, jeg kender.

Men det bliver vel færdigt på et tidspunkt, og så finder jeg vel bare noget nyt at have dårlig samvittighed over. Eller hvad?

 

XOXO

Sarah